Forstå dit Cloud ERP system
For at kunne forstå dit Cloud ERP, eller Cloud Enterprise Resource Planning, bliver vi nødt til at gå i dybden med hvad det er, og hvad de enkelte dele består af.
Helt lavpraktisk, så henviser termet cloud ERP til et system, der kører på en tjenesteudbyders cloud-platform. En cloud-platform er en betegnelse for software, service-og tjenesteydelser, der gennem internettet stilles til rådighed af en tjenesteudbyder. Selve begrebet "cloud-platform" er en lidt uhåndgribelig størrelse, da det kan være svært at definere, hvad det præcist dækker over. Selvfølgelig er der ikke en fysisk sky, men derimod et stort antal af fysiske servere, der opdeles og sælges som lagerplads eller services, hvor blandt andet cloud ERP systemer også kører over.
Med en cloud-platform kan den bestilte it-løsning skaleres op og ned, sådan at der kun betales for det behov, som den enkelte virksomhed har. Det vil sige, at når et system kører på en tjenesteudbyders cloud-platform, har en virksomhed mulighed for at få adgang gennem internettet, hvorfor det eneste der skal bruges for at tilgå systemet, er en internetforbindelse og en browser.
Du kan læse mere om Odoo Cloud Hosting her
Cloud ERP giver muligheder
Under corona-pandemien havde virksomheder med et cloud-baseret system en kæmpe fordel. I følge magasinet Forbes, oplevede disse virksomheder en fordel, eftersom forskellige restriktioner gjorde, at samfundet var i komplet lockdown og det kun var personer med en samfundskritisk jobfunktion, der måtte møde på arbejde, hvorimod virksomheder med cloud ERP kunne fortsætte arbejdet hjemmefra. Her blev virksomheder, der udelukkende arbejdede fra lokationsbestemte arbejdspladser, tvunget til at tænke ud af boksen, for at holde hovedet oven vande. Her kunne de føromtalte virksomheder med cloud ERP løsninger derimod nemt opsætte hjemmearbejdspladser, sådan at den daglige arbejdsgang kunne gå videre, eftersom det cloud-baserede ERP system netop tillader at både kunder og medarbejdere kan tilgå systemet og videregive, samt få adgang til nødvendig data online.
"Lockdown og fjernarbejdet nødvendiggjort af COVID-19-pandemien var et uventet realitetstjek for organisationer af alle størrelser. De restriktioner, som pandemien påførte, vendte op og ned på verden, hvor industrier som rejser og hospitality gik i stå, og mange virksomheder oplevede overlevelsesudfordringer"
Forbes belyser ligeledes, at virksomheder, der ikke før brugte cloud-baserede løsninger, hurtigt så fordelene og fik det implementeret. Migreringen til cloud-baserede løsninger accelererede derfor mere end nogensinde under pandemien.
"Bare et par måneder inde i pandemien sagde Microsofts CEO Satya Nadella, at virksomheden havde set to års digital transformation på to måneder, da dets kunder begyndte at tage cloud-løsninger i brug"
Et cloud ERP system er som sagt tilgængeligt for dets brugere så længe der er internetadgang og en browser, at åbne systemet i. Derfor kan et sådan system tilgås både fra mobile enheder, samt fra stationære computere. Et cloud ERP system bliver det mest effektive og vigtigste værktøj, når det implementeres i en virksomhed - dette gælder gennem alle arbejdsprocesser og samling af data. Systemet giver både effektivisering i hverdagene, men også under uforudsete omstændigheder, hvor der skal tænkes anderledes - eksempelvis under corona-pandemien.
Grundlæggende begreber
- når man snakker om cloud ERP
Implementering
ERP-software kan implementeres på stedet/på privat hostede servere, eller købes i en "as a service"-model. Cloud ERP-funktionalitet kan normalt leveres hurtigere, selvom virksomheder i begge tilfælde skal afsætte tid til planlægning, datamigrering, tilpasning, konfiguration og personaleuddannelse.
Du kan læse mere her om, hvordan vi håndterer implementering af et ERP system i en virksomhed
Cloud baseret ERP
Et cloud baseret ERP hostes, som nævnt, offsite på ERP-tjenesteudbyderens servere og leveres som en tjeneste, der tilgås via en webbrowser. Sælgeren er ansvarlig for applikationen, datalagring, det underliggende operativsystem, servere, den fysiske datacenter-infrastruktur og installation af sikkerhedsopdateringer samt funktionsopgraderinger.
On-premises ERP
Her installeres ERP systemet lokalt på virksomhedens computere og servere. Systemet administreres efter installationen af interne- eller konsulent it-medarbejdere. Softwaren og dens understøttende infrastruktur administreres, opbevares og vedligeholdes internt. Virksomheder, der bruger ERP på stedet, pådrager sig ekstra omkostninger til vedligeholdelse, fejlfinding, supplerende software, opdateringer og tilpasninger. Antivirus- og sikkerhedssoftware, samt lagrings- og serverbackup-systemer er også nødvendige, men vil være en ekstraomkostning.
Hostet ERP
En virksomhed eller en hosting-udbyder administrerer udrulningen af ERP software samt tilhørende infrastruktur. Hostede implementeringsmodeller bruges ofte, når virksomheder søger at outsource it-drift. Selvom denne opsætning af et ERP system giver nogle cloud-fordele, er det ikke det samme som en "as a service"- model.
Sikkerhed
Med et cloud baseret ERP system opnås en sikker og krypteret forbindelse mellem en cloud-baseret ERP-leverandør og dennes kunder.
Du kan læse mere om og booke et sikkerhedstjek af din virksomhed her
Abonnementslicens
Med en cloud baseret ERP løsning, betaler virksomheden som regel et fast abonnementsgebyr med bestemte tidsintervaller (årligt eller månedligt) for at bruge softwaren. Dette gebyr inkluderer normalt al vedligeholdelse af softwaren og opgraderinger og kan opkræves pr. bruger eller pr. virksomhed.
Du kan læse mere om priserne pr. bruger ved et Odoo ERP system her