Tirsdag d. 22.11.2023 modtog vi endnu et CSR certifikat fra Tønder Kommune. Endnu et certifikat som vi er meget stolte af, eftersom vi dagligt arbejder med diverse CSR-mål.
Foto: Af Sanne Kristensen ved
Erhvervslivets Prisuddeling 2023.
CSR for "Corporate Social Responsibility" og handler om, at virksomheder skal udvise social ansvarlighed og tage medansvar i samfundet. CSR certifikatet fra Tønder Kommune kan tildeles, såfremt virksomheden ligger i Tønder Kommune og opfylder nogle specifikke krav, som du kan læse om her.
Uddannelse af elever
VK DATA er blevet indstillet, fordi vi uddanner rigtig mange elever. Vi sætter en store ære i at uddanne vores elever, eftersom vi arbejder med et felt, hvor kvalitet og kompetencer skal være helt i top. Vi uddanner blandt andet vores egne udviklere, sådan at vi opnår en høj kvalitet, effektivitet og de helt rigtige kompetencer, der er nødvendige for at være udvikler ved VK DATA. Efter elevernes uddannelse håber vi efterfølgende at kunne tilbyde dem fast arbejde.
Vi har generelt rigtig mange programmør-elever, hvor vi tror på, at flere elever i samme virksomhed, giver en stor selvstændighed, eftersom eleverne hjælper hinanden på tværs af niveauer og kompetencer. Dette giver også et utroligt godt sparrings- og læringsmiljø, som vores uddannede personale, der skal sikre kvalitet og ordentligt læringsmiljø, også drager stor nytte af.
I denne sammenhæng er vi blevet kontaktet af AspIT som sikre uddannelse for unge med Autisme. Det har afledt et samarbejde omkring en kvindelig elev der indtil 2025 vil have en tilpasset erhvervspraktik her hos os.
Vi har derudover ansat 2 kvindelige elever indenfor administration. Vi er nu 5 kvinder i vores medarbejderstab, hvor det før i tiden primært var en mandearbejdsplads. Den dynamik det kan bidrage med i en teknisk verden, glæder vi os til at se de kommende år.
Verdensmål til hverdagsmål
Uddannelse af elever relaterer sig til Verdensmål nummer 4 og 8, i den forstand at det handler om kvalitetsuddannelse, lige adgang til tekniske uddannelse for både kvinder og mænd, samt opnåelse af fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle. Vi ved, at det kan være svært at forholde sig til de mange og store Verdensmål, hvilket også er grunden til at vi har udviklet en App. Vores Verdensmåls App er udviklet til håndtering og visning af virksomheders indsatser inden for de 17. Verdensmål.
Vi bruger selv Appen aktivt - vi har sat nogle interne mål ved VK DATA, hvor disse mål er blevet defineret ud fra mål og delmål blandt de 17. Verdensmål. Appen tillader nem overvågning af mål, tiltag og fremskridt. Vi ønsker med Appen at gøre det nemt og overskueligt for virksomheder at arbejde med CSR i hverdagen, sådan at Verdensmål nemt bliver til hverdagsmål.
Vores tiltag
Ud over at uddanne elever, tager vi også imod erhvervspraktikanter, vi har indført daglig Walk & Talk på 20 minutter, der skal fremme sundheden blandt vores medarbejder, frugtordning - ligesom at vores medarbejdere også tilbydes akupunktur, massage og fysioterapi via bruttolønsordning, hvor behandlingen bliver udført i arbejdstiden og tiden betalt af VK DATA. Vi tror på at disse tiltag understøtter medarbejdernes fysiske og psykiske helbred. Vi er i en branche, hvor vores medarbejdere skal kunne skabe overblik og håndtere mange opgaver samtidigt, hvorfor det er ekstra vigtigt med mentalt overskud.
På det materielle plan køber vi kun genbrugt IT-udstyr og kontorinventar og vi kører el-bil når vi er på kundebesøg, eller har andre former for erhvervskørsel.
Vi tænker over de daglige indkøb og støtter så vidt muligt lokalsamfundet i forhold til indkøb af disse. F.eks. mad til diverse arrangementer, frugt og kaffe indkøb samt kontorartikler.