Cloud Computing

I de sidste par blogindlæg har vi snakket om cloud ERP, hvad det er og hvilke fordele det har. I dette blogindlæg vil vi snakke mere om begrebet cloud computing.

Cloud computing refererer til leveringen af computer-tjenester, såsom databaser, servere, netværk, software og analyser - alle sammen tjenester, der er bundet op på internettet, sådan at der er hurtigere tilgang til fleksible resoourcer, tjenester og mulighed for omkostningsfordele for virksomheder. 

Helt simpelt forklaret, er cloud computing en tjeneste, der giver brugere adgang til at tilgå, samt gemme data over internettet. Dette i modsætning til, at kunne tilgå og gemme samme data fra en lokal lagringsplads. Sikkerhedsmæssigt bruges der altid et bruger-id og en adgangskode, når en bruger skal have adgang til data i skyen. 

Mange ved måske ikke, at de faktisk benytter sig af cloud computing i hverdagen. Men brugen af cloud computing kan være alt fra, at man sender en e-mail over en onlinetjeneste, redigering af dokumenter online, til at man spiller onlinespil eller lignende. Alt dette er en del af fænomenet cloud computing. 

Meget kort har vi her en liste over nogle tjenester, hvor cloud computing bruges:

Lagring af dokumenter
Back-up af filer
Gendannelse af data
Streaming af lyd og video 
Brug af applikationer, der tillader test og udvikling
Analysering af data

Tre typer af cloud computing

Der findes tre typer af cloud computing: 

Public Cloud

Den første type, er det man vil kalde en public cloud. En Public cloud er ejet og kontrolleret af en tredjepart af cloud-service udbydere. 

Med denne type af cloud computing, er alt hardware, software og andet infrastruktur ejet og administreret af tjenesteudbyderen. Brugernes kontoadgang til denne type cloud foregår gennem en webbrowser. 

Private Cloud

Næste type er en private cloud. Denne type af cloud computing refererer til en ressource, der kan bruges og tilgås af en enkelt virksomhed eller organisation. 

En private cloud kan i nogle tilfælde være placeret fysisk i den pågældende virksomheds datacenter, eller virksomheden kan betale en tredjeparts tjenesteudbyder, der så vil hoste deres private cloud. 

Hybrid Cloud

Den sidste og tredje type er en hybrid cloud. Denne type af cloud computing kombinerer de ovenstående typer af clouds, hvilket tillader at data kan flyttes mellem private of offentlige skyer. 

En hybrid cloud giver virksomheder en større fleksibilitet, flere muligheder for indsættelse af systemer, samt hjælper med at optimere den eksisterende infrastruktur, sikkerhed og efterlevelse af retningslinjer. 


Når man snakker om cloud computing, er der ligeledes tre typer af cloud services, der er vigtige at nævne.

Infrastructure as a service (IaaS)

Den første er Infrastructure as a Service, forkortet IaaS. Denne type service er den mest basale type af cloud computing services. Med IaaS lejes IT infrastrukturen, såsom servere, virtuelle maskiner, lagerplads, netværk og operativsystemer. Disse lejes fra en cloud-tjenesteudbyder og betales som en "as-you-go" basis løsning. 

Platform as a service (PaaS)

Den næste service er Platform as a Service - forkortet PaaS. Denne type af service refererer til cloud computing-tjenester, der leverer et on-demand miljø, hvor formålet er udvikling, test, levering og styring af software applikationer. 

PaaS er designet til at gøre det nemmere for udviklere og IT-teknikere, så de hurtigt kan oprette web- og mobilapps, uden at skulle bekymre sig om opsætning eller administration af den underliggende infrastruktur, såsom servere, lagring, netværk og databaser, som alle er nødvendige når man snakker om udvikling. 

Software as a service (SaaS)

Den tredje og sidste service er Software as a Service, forkortet kaldes det SaaS. Denne service er en metode, hvorpå softwareapplikationer over internettet leveres efter behov og betales på abonnementsbasis. 

Benyttes SaaS servicen, hostes og administreres softwareapplikationen og den underliggende infrastruktur af tjenesteudbyderen. Tjenesteudbyderen håndterer også enhver form for vedligeholdelse, såsom softwareopgraderinger og sikkerhed. Her opretter brugere af systemet forbindelse til applikationen gennem internettet fra en webbrowser fra enten deres telefon, tablet eller PC. 

Business value of an ERP system