Børsen Gazelle - Digitalisering er fremtiden

VK DATA hjælper virksomheder med digital omstilling


VK DATA ApS & Børsen Gazelle


VK DATA blev igen i 2021 den heldige modtager af en Børsen Gazelle-pris. Tirsdag d. 29.11.2022 var vi i Aarhus for at modtage prisen. 


Vi er meget stolte af, at vi to år i træk, har formået at vækste - især når vi tænker på, at der har været corona, som har skabt store ændringer på arbejdsmarkedet og for virksomheder rundt omkring i verden. Vi ved dog også, at vækst ikke kommer af sig selv, så hvordan har vi egentlig formået at modtage en Gazelle for året 2021? 

Digitalisering gør hjemmearbejde muligt

Det korte svar er, at mange virksomheder har, under corona-krisen, fået øjnene op for fordelene ved digitalisering. Mange virksomheder blev nødt til at lade medarbejderne arbejde hjemmefra grundet smittefare og nedlukning af samfundet, dog kunne flere virksomheder ikke få en arbejdsgangen til at fungere med hjemmearbejde under nedlukningen, hvilket desværre resulterede i mange fyringer. 

 Hemmeligheden ved, at få arbejdsgangen til at fungere, er at have et system, der understøtter kommunikation og samarbejde, selvom medarbejderne ikke sidder samme sted. Et sådant system skal kunne fungere online og skal kunne tilgås på alle enheder, såsom PC, tablet og mobil, i modsætning til de mere gammeldags systemer, der kræver opkobling til server og ekstra sikkerhed. Under krisen har VK DATA selvfølgelig delt ud af hemmeligheden og været behjælpelige med installationer af blandt andet Google Workspace, ISL-online og Odoo ERP-system, hvor det netop er muligt at samarbejde i et online system, der er tilgængeligt for alle, på alle enheder og hvor kommunikationen på tværs af platforme og arbejdsopgaver, er nemt og overskueligt. 

Hjemmearbejdspladsen er stadig hyppigt brugt, eftersom mange medarbejdere fik en bedre work-life-balance og faktisk øgede produktiviteten. Vi gør også selv brug af vores online systemer og tilbyder vores medarbejdere mulighed for hjemmearbejde, når behovet er der. 

En anden baggrund for vores vækst i 2021 er, at vi har nogle gode kunder og samarbejdspartnere. Vi arbejder hovedsageligt med stabile kunder, der i 2021 heldigvis ikke var indenfor de brancher, der blev ramt hårdest af corona og nedlukningen af samfundet. De stod. sammen med VK DATA, krisen igennem og er også kommet godt ud på den anden side. 

Stigende interesse for digitalisering

Den stigende interesse for digitalisering kunne, og kan, bestemt mærkes hos os. Derfor satsede vi også kraftigt i januar 2022, hvor vi ansatte seks nye medarbejdere, for at imødekomme det vækstpotentiale vi så i løbet af 2021. Investeringen i nye medarbejdere har vist sig at være den helt rigtige løsning for os. Dette på trods af, at vi kort tid efter ansættelserne stod overfor Ruslands invadering af Ukraine, efterfølgende energikrise, samt inflationen. Vi har foretaget nogle små justeringer i personalesammensætningen, der har resulteret i, at vi nu har et stabilt, velfunderet og dygtigt team, som vi ved er klar til 2023, hvor vi allerede nu kan spore en høj søgning og efterspørgsel på Odoo ERP-system

Ser vi fremad, så forventer vi at den nye bogføringslov vil bidrage til, at vi vækster yderligere i 2023. Så snart de forskellige regler for den nye bogføringslov træder i kraft, kræver det at virksomhederne har et system, der kan understøtte den nye lov og regler, der følger med. Vi tror på, at dette vil få stor betydning for salget af Odoo ERP-system, samt vores tilbud på bogføringshjælp. Vi er, med et stærkt team, mere end klar til 2023 og alt hvad året har at byde på. 

# Odoo
Odoo har frigivet version 16
Læs de nye Release notes her