NORDIC BY CHOICE ApS

BOGFØRINGSHJÆLP

Nordic by Choice ApS tilbyder tilpassede kvalitetsløsninger til balkoner og terrasser, der sikrer bedre udnyttelse af disse hele året. Virksomheden, der er beliggende i Brovst, er grundlagt i 2008 og har i skrivende stund 6 ansatte.  Nordic by Choice har over 30 års erfaring i byggebranchen og er derfor eksperter i deres håndværk. De helt små detaljer er i fokus og der er altid en åben og ærlig dialog, sådan at hele processen bliver lettere for deres kunder. 
Du kan læse mere om Nordic by Choice ApS her


Udfordringer



Nordic by Choice overgik i 2021 fra Economics til Odoo. Virksomheden brugte Odoo i forvejen, men dog ikke til bogføring, eftersom de ikke havde fået den rette oplæring i Odoo Bogføring, gennem deres tidligere partnere.
Samtidig står virksomheden overfor den udfordring, at de i perioden fra marts til november oplever stor aktivitet, hvorefter der ikke er meget aktivitet henover vinteren. Dette betyder, at virksomheden ikke har beskæftigelse til en bogholder på fuldtid.

Løsning


Ud fra ovenstående udfordringer var det tydeligt, at der skulle ske noget, eftersom adgang til to økonomisystemer er både dyrt og tidskrævende. 
Derfor udformede vi, i samarbejde med Nordic by Choice, en opstartsløsning på integration med udgangspunkt i virksomhedens aktiviteter. Dette muliggjorde, at Nordic by Choice kunne skifte fuldstændigt fra Economics til Odoo. 

Der ydes nu bogføringshjælp til den daglige fakturering, hvilket løber op i omkring 37 timer om måneden, alt efter Nordic by Choice's aktivitet i virksomheden. 
Med en fleksibel løsning til bogføringshjælp fra VK DATA, undgår Nordic by Choice at skulle ansætte en bogholder på fuldtid. Bogføringshjælpen tilpasses Nordic by Choice's behov og der betales kun for de timer, der bruges, hvilket sparer Nordic by Choice for en fuldtidsansættelse af en bogholder. 
Løsningen har ligeledes sparet Nordic by Choice for at betale for oplæringstimer i Odoo, eftersom VK DATAs medarbejder allerede er familiær med systemet. 

Når vi rammer vinterhalvåret, hvor Nordic by Choice oplever lav aktivitet, ydes der hjælp til forberedelse af årsafslutning. 

Du kan læs mere om bogføringshjælp fra VK DATA her 


Evaluering fra Nordic by Choice



Efter at have overstået implementeringen og opstartsfasen, har vi efterhånden fundet et arbejdsflow, der passer til vores virksomhed. Der er løbende korrespondance mellem  Nordic by Choice  og VK DATAs medarbejdere. 
Løsningen på bogføringshjælp har frigjort en del tid i administrationen, sådan at der nu er plads til andre opgaver. 
Vi er rigtig glade for det samarbejde vi har med VK DATA. 

Elin H. Grønning • Adm. Direktør